Første job

Billede med tekst: første job første dag første pause første kunne første møde første tidsplan første job. Ansæt en ung 13-15-årig, og du vil blive husket for livet.
 

Er du lederen, der tilbyder det første job? Ring til Københavns Erhvervshus på 33 66 33 33

Københavns Erhvervshus kan guide dig til at finde din næste fritidsjobber.

 

De unge må nu mere

Fra 2025 er det blevet lettere at have en ung på 13-15 år ansat i et fritidsjob. Reglerne for, hvad de unge må, er blevet lempet. Se nedenfor, hvad de unge må i din branche.

Hvad må en ung i din branche?

Fold alle ud

Handel og detail

Kundeservice og ekspedition: Betjene kasseapparat for småvarer, veje frugt og grønt, tage imod betaling, pakke varer.

Ordre- eller indpakningsarbejde: Pakke gaveæsker, forberede 
enkle onlineordrer til afhentning, pakke små pakker ind.

Promotion og kampagner: Uddele flyers uden for butikken, sætte 
skilte op, hjælpe med udsmykning ved udsalg.

Opfyldning af hylder: Sætte varer frem, tjekke udløbsdatoer, rotere varer, opfylde kolde varer under opsyn.

Rengøring og oprydning: Tørre borde af, feje gulve, holde indgangspartier ryddelige (ikke tung rengøring, ikke stærke kemikalier).

NB: Fra 1. januar 2026 må unge arbejde med alle maskiner, når du som leder vurderer, at det er sikkert.

Hotel, restauration og rengøring

Let ekspedition: Tage imod bestillinger ved kassen, betjene digitalt kassesystem (ikke alkohol).

Rengøring og lettere oprydning: Tørre borde af, feje gulv, rydde op, tørre overflader af i serveringsområder.

Lettere køkkenopgaver: Skrælle grøntsager, skylle salat, anrette kolde retter.

Arbejde med ufarlige maskiner: Betjene opvaskemaskiner, kaffemaskiner eller juicepressere under opsyn.

Let lagerarbejde: Pakke varer ud, stille lette varer på plads, fylde køleskabe med drikkevarer.

NB: Fra 1. januar 2026 må unge arbejde med alle maskiner, når du som leder vurderer, at det er sikkert.

Bygge og anlæg

Oprydning på sikre områder: Samle affald, pap og plastik i container eller sække (kun på områder uden maskiner og trafik).

Lettere rengøringsopgaver: Feje gulve i skurvogne, kantiner og kontorer (ikke i selve arbejdszonen med maskiner).

Klargøring af materialer til brug: Pakke skruer, søm og beslag, sortere små materialer til brug (uden brug af maskiner).

Kontoropgaver: Hjælpe med kopiering, scanne tegninger, arkivere dokumenter, lave kaffe og hente post.

Enkle maleropgaver: Male hegn eller plankeværk med pensel og oliere træ med ufarlige produkter.

NB: Fra 1. januar 2026 må unge arbejde med alle maskiner, når du som leder vurderer, at det er sikkert.

Oplevelsesøkonomi

Vise rundt: Vise besøgende rundt, fx i museer, fortælle korte, forberedte historier under opsyn.

Hjælpe ved events: Hjælpe med opsætning af skilte, borde og stole, rydde op efter arrangementer, dele programmer ud, vise gæster vej.

Tage billeder: Hjælpe med at tage billeder til sociale medier, fx af publikumsområder og events, under opsyn.

Tælle gæster: Hjælpe med at tælle antal besøgende ved udgangen.

Assistere backstage: Hjælpe med at hente rekvisitter, stille stole op, hjælpe med garderobe, malearbejde med ufarlig maling under opsyn.

NB: Fra 1. januar 2026 må unge arbejde med alle maskiner, når du som leder vurderer, at det er sikkert.


 

Vidensvirksomhed

Kontorassistance: Indtaste enkle data under opsyn, sortere post til kolleger.

It-support/digital hjælp: Gøre mødelokaler klar med skærm og kabler (under opsyn), opdatere kontaktlister, uploade billeder og dokumenter.

Kommunikations-/supporthjælp:
Forberede velkomstpakker til nye medarbejdere, lette kontaktopgaver via telefon eller chat, fx tage imod besked og formidle videre.

NB: Fra 1. januar 2026 må unge arbejde med alle maskiner, når du som leder vurderer, at det er sikkert.


 

Online jobopslag

Her er eksempler på jobportaler, hvor de unge kigger efter job. 

Er du på udkig efter dit første job?

Vi har gjort det nemt for dig at lave en ansøgning. 
Brug ansøgningsskabelonen her:

Både politikere og arbejdsmarkedsorganisationer vil gøre det lettere for unge at tjene deres egne penge og lære, hvad det vil sige at gå på arbejde. Det støtter du op om, når du ansætter en ung i fritidsjob. Samtidig får du en medarbejder, der vil huske dig for livet

Er du i tvivl om reglerne? Ring til Arbejdstilsynet på 70 12 12 88

Arbejdstilsynet er klar til at hjælpe dig, hvis du er tvivl om regler og rettigheder.

Mandag – torsdag kl. 8 – 15 og fredag kl. 8 – 14